- ARKIV

                                                                 

                                                Malene Jørgensen, professional golfer  dk DK  uk-flag  UK


Sol og sommer til British Open

27. jul, 2011

Hej Alle

Jeg er nu ved at være klar til min største turnering i år, British Open. Jeg ankom søndag midt på dagen, sammen med mine forældre og min kæreste Lars. Det blev ikke lavet meget resten af søndag, da vi havde haft en lang rejse.

Mandag prøvespillede jeg banen første gang. Vejret er helt fantastisk. Hvem havde troet at jeg skulle komme til Skotland til sol og næsten ingen vind, jeg havde ikke. Men det er dejligt når man kan blive positivt overrasket.

 Min prøvespilsrunde gik fint. Jeg synes banen er rigtig god, og egentlig lidt nem :o) Der var stort set ingen vind, da jeg spillede, som jeg tror, er meget usædvanligt, så banen har helt sikkert vist sig fra sin pæne side. Jeg spillede en prøvespilsrunde mere i dag, og det blæste lidt mere og i helt modsat retning, så det er fint at have prøvet begge dele. 

Første runde bliver spillet i morgen torsdag. Jeg skal ud klokken 9:26 sammen med Tiffany Joh fra USA og Haeji Kang fra Korea. Alle starter ud fra 1. tee. Jeg glæder mig meget til det hele går i gang her på Carnoustie.

Der er nok en masse af jer, som har set banen mens herrerne har spillet deres British Open på banen, og jeg kan konstatere at det er en helt anden bane de spiller. Lars og jeg stod på 18. tee og måtte lige se hullet fra hvid tee, altså herrernes tee. Jeg kan fortælle, at hullet er 110 meter længere end der hvor jeg skal spille fra. Det ser rimelig vildt og svært ud :o)

Mit internet her på hotellet er desværre ikke så godt, så jeg kan ikke uploade et billede. Jeg sætter nogle ind så snart det er muligt.

 

Kærlig hilsen

Malene

OEGC-120-70  Proark-Plus  KontorSyd-120x70  Teknidan

OEGC-Erhvervsklub-II

OK-small  CB  Poodlegolf-banner  sydbank Blivsupporter

 © MALENE JØRGENSEN, PROFESSIONAL GOLFER - 2011- CONTACT