|
||||||||||||
|
||||||||||||
Pro-am turnering i Skotland17. aug, 2011
Jeg er nu kommer til Skotland endnu engang. Denne gang skal jeg spille på en bane som hedder Archerfield links, som ligger omkring 40 minutter fra Edinburgh. Jeg ankom i går klokken 11, hvorefter jeg tog til hotellet for at pakke ud og slappe lidt af. Jeg tog i golfklubben omkring klokken 16 for at slå lidt bolde og putte. Jeg synes det var en god træning, og det var rart lige at få kroppen i gang efter en flyvetur. I dag har jeg været ude at prøvespille. Jeg gik banen efter jeg spillede British Open for tre uger siden, så jeg vidste hvad jeg gik ud i. Ud fra klubbens navn er det en links bane, men en lidt atypisk, da der også er mange træer omkring hullerne. Jeg synes banen god. Den kræver en god driver og at man er god med de lange jern. Jeg synes i hvert fald at, på den måde vinden var i dag, var der ikke mange korte jern mod greens. Turneringen i denne uge bliver spillet som en pro-am. Man spiller én amatør spiller og én professionel sammen som et hold, og spiller så i bold med et hold mere. Jeg ved endnu ikke hvem jeg skal spille med, så det bliver spændende. Jeg skal til velkomst middag her klokken 19, lokal tid, så mon ikke jeg finder ud af det der. Jeg skal ud klokken 10:40 fra 10. tee i morgen. Jeg glæder mig til at spille denne turnering, da jeg tror det bliver meget mere afslappet end de normale turneringer. Men jeg spiller jo stadig for at vindeJ Jeg er blevet faster i dag, så jeg er meget glad og glæder mig selvfølgelig til at komme hjem og se ham, men jeg har lige noget arbejde jeg skal have lavet inden!
Kærlig hilsen Malene |
|