|
||||||||||||
|
||||||||||||
Nummer 11 i -114. apr, 2011
Hej En opdatering efter første spilledag. Vi er ikke helt tilfredse med resultatet, som lyder på -1 i best ball. Vi kommer ikke rigtig til de store birdiechancer, men laver heller ikke noget som er helt katastrofalt. For mit eget vedkommende, er det mest slagene mod green, som ikke er slået tæt nok på. Jeg synes jeg rammer bolden bedre og bedre for hver dag, så jeg ser positivt på runde i morgen. I morgen spiller vi Valencia Cup. Det betyder at, på par-3-hullerne slår begge ud, hvorefter vi vælger den bedste bold og skiftevis slår de resterende slag. På par-4 hullerne slår begge ud, bytter bold til andet slaget, og derefter vælger vi den ene bold og skiftes til at slå. På par-5-hullerne slår begge ud, hvorefter vi bytter bold såvel til andet som til tredje slag, før vi vælger og skiftes til at gøre færdig. Ja det er rimelig indviklet, men håber i kan forstå lidt af det. Vi har begge trænet lidt efter runden, og føler os meget klar til endnu en runde.
I kan se trofæet som vi spiller om øverst oppe. Det er selvfølgelig det vi går efter.
Kærlig hilsen Malene På billedet ovenover, ser I en af de påfugle om holder til på 16. hul, der er i alt tre. Men det er mere den hvide fugl i baggrunden, som vi havde en lille episode med i dag. Efter vi havde drivet ud og var kommet ned til vores bolde, kom den gående, og ville ikke gå igen. Ved ikke om den troede det var æg, eller hvad, men den var meget glad for Iben. Men er ret sikkert på at glæden ikke var gengældt! |
|