- ARKIV

                                                                 

                                                Malene Jørgensen, professional golfer  dk DK  uk-flag  UK


Er helt klar til kamp

13. apr, 2011

IMG_0522

Hej Alle

Nu nærmer dagen sig hvor det hele begynder.

Jeg har været ude at spille pro-am i dag. Det var rigtig hyggeligt og det var, igen i dag, perfekt golfvejr. Jeg har set hele banen en gang mere, hvilket var godt, så jeg lige kunne prøve de sidste ting af. Jeg har trænet lidt efter jeg er kommet ind, og føler nu at alle tingene er på plads.

Dagen i går gik med 9 hullers prøvespil. Vi spillede bag-ni, da det er dem som er sværest, med flest smalle drives. Efter vores spil, trænede vi lidt og gik derefter hjem på hotellet. Jeg fik lavet noget fysisk træning, og fik slappet lidt af. Som jeg skrev i mit sidste indlæg, så var der velkomst party, med præsentation af alle hold. Når man kom op på scenen blev der vist en lille video om hvert hold, så det var sjovt at se alle de andre hold blive præsenteret.

Vi starter ud i morgen klokken 9:21, sammen med Wales. Vi spiller best ball i morgen, hvilket betyder at man tager den bedste slagspils score på hvert hul. Så vi skal bare ud og lave en masse birdies:) Jeg glæder mig meget til at komme i gang. Ved ikke helt hvad man skal forvente, men håber bare på en god og hyggelig runde.

 

Under præsentationen i går, mødte vi maskotten for denne turnering ”Birdie”, som i kan se på billedet øverst.

 

Jeg holder jer opdateret efter runderne, så følg med her på siden!

 

Kærlig hilsen

Malene

 

OEGC-120-70  Proark-Plus  KontorSyd-120x70  Teknidan

OEGC-Erhvervsklub-II

OK-small  CB  Poodlegolf-banner  sydbank Blivsupporter

 © MALENE JØRGENSEN, PROFESSIONAL GOLFER - 2011- CONTACT