|
||||||||||||
|
||||||||||||
En dejlig solskinsdag7. maj, 2011
Hej Alle, så er dagen ved at være slut, og jeg har igen i dag spillet 18 hullers golf:) Det har været en lidt lang dag, da jeg tog tidligt i golfklubben, fordi jeg ikke vidste hvornår jeg skulle ud. Det eneste som jeg vidste, var at den første bold skulle starte klokken 11. Det endte med at jeg startede klokken 11:44 fra 1. hul. Jeg spillede godt i dag. Min følelse med svinget, som jeg fandt på rangen i går, var meget brugbart. Mine længder på mine putts var også meget bedre, så alt i alt har det været en god dag. Jeg laver nogle dumme fejl, som koster mig nogle bogeys, men sådan er det jo. Jeg tror ikke jeg har prøvet at spille en runde endnu, hvor jeg ikke har fortrudt nogle slag eller beslutninger. Jeg har ikke så meget mere at sige om min dag. Jeg ligger nummer 13. efter min 3. runde. Jeg er meget godt tilfreds, men håber da på at jeg lige kan kravle lidt længere op på scoretavlen. Jeg skal ud klokken 11:16 i morgen sammen med Becky Morgan fra Wales og Klara Spilkova fra Tjekkiet. Efter runden i morgen går turen hjem til Danmark. Jeg lige er hjemme et par dage, inden jeg tager til Portugal onsdag morgen. Så jeg når nok ikke at opdatere min hjemmeside efter runden i morgen, men skriver igen når jeg er kommet til Portugal. Ha´det godt alle sammen.
Kærlig hilsen Malene |
|